Vejledning om specialundervisning for voksne

Forord

Med virkning fra 1. januar 1980 trådte lov nr. 301 af 8. juni 1978 om specialundervisning for voksne i kraft.

Derved blev statens tidligere forpligtelse til at sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap kunne få undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende specialundervisning), henlagt til amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg kommuner.

Loven var et led i den samlede udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg.
Forud for udlægningen var der i henhold til fritidsundervisningsloven mulighed for at etablere kompenserende specialundervisning for voksne. Som et led i udlægningen blev fritidsundervisningslovens bestemmelser herom samtidig overført til lov om specialundervisning for voksne, idet det i lovens § 2 blev fastsat, at kompenserende specialundervisning, der tilbydes på privat initiativ, skal oprettes, såfremt mindst 2 deltagere har tilmeldt sig.
Loven pålagde amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg kommuner at sørge for oprettelse af kompenserende specialundervisning og at afholde alle udgifter ved undervisningen - herunder den på privat initiativ etablerede undervisning.
Med henblik på at skabe mulighed for en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af undervisningen og dermed en bedre udnyttelse af de økonomiske ressourcer blev der i foråret 1983 fremsat forslag om, at undervisning på privat initiativ, såfremt mindst 2 deltagere havde tilmeldt sig, blev ophævet.

Forslaget ville ikke indebære ændringer med hensyn til amtskommunernes samt Københavns og Frederiksberg kommuners forpligtelse til at sørge for fornøden kompenserende specialundervisning for voksne, men private initiativtagere ville alene have mulighed for at etablere undervisning efter overenskomst med amtskommunerne eller de to kommuner.
Forslaget om ændring af lov om specialundervisning for voksne, hvorefter § 2 ophæves, blev vedtaget af folketinget den 31. maj 1983 med ikrafttræden 1. august 1983.

Undervisningsministeriet udsendte i juli 1981 Vejledning om specialundervisning for voksne. Denne vejledning byggede på de dengang gældende regler.
Med udgangspunkt i ændringen af lovgrundlaget og på baggrund af de erfaringer af praktisk/administrativ samt specialpædagogisk art, der er indvundet siden den oprindelige lov trådte i kraft, udsendes nærværende reviderede og ajourførte vejledning, jfr. lovbekendtgørelse om specialundervisning for voksne nr. 319 af 4. juli 1983 § 1, stk. 2 og bekendtgørelse om specialundervisning for voksne nr. 353 af 19. juli 1983 § 8, stk. 3.
Vejledningen er udarbejdet på baggrund af en indstilling fra et udvalg, bestående af repræsentanter for undervisningsministeriet, organisationer m.v.
Det afgørende udgangspunkt for vejledningen er fortsat den enkelte handicappedes behov for specialundervisning og samfundets muligheder for og forpligtelse til at imødekomme disse behov.
Specialundervisning for voksne er et undervisningsområde under stadig udvikling.
Vejledningen er ingen facitliste, der giver endegyldige svar, men et forsøg på at bringe området ind i mere afklarede strukturelle rammer og kan i en række tilfælde medvirke til en fortsat udvikling.
Det er direktoratets håb, at vejledningen kan være et nyttigt redskab for myndigheder, organisationer og enkeltpersoner.
Undervisningsministeriet, direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v., december 1985.
K. E. Larsen / Benjamin Blomgren

LOVBEKENDTGØRELSE

Bekendtgørelse af Lov om specialundervisning for voksne, nr. 319 af 4. juli 1983
§ 1.
Enhver amtskommune skal sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap efter undervisningspligtens ophør kan få undervisning og specialpædagogik bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende specialundervisning). I tilknytning hertil kan der etableres undervisning, som er tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap. Undervisningen kan indrettes i kostskoleform.

BEKENDTGØRELSE
Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne, nr. 353 af 19. juli 1983

§ 1.
Amtsrådet skal sørge for specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter undervisningspligtens ophør til personer med fysiske eller psykiske handicap, som bor eller opholder sig i amtskommunen, for så vidt de ikke modtager tilsvarende undervisning oprettet på privat initiativ efter overenskomst med amtsrådet i medfør af afsnit II i denne bekendtgørelse eller i henhold til anden lovgivning.

Amtsrådets forpligtelse

Amtsrådets forpligtelse i henhold til denne lov gælder alle personer ud over den undervisningspligtige alder med fysiske eller psykiske handicap, der ikke modtager tilsvarende specialundervisning i henhold til anden lovgivning.
Amtsrådets forpligtelse kan fastlægges med baggrund i en pædagogisk/psykolo-gisk undersøgelse, se side 25. Amtsrådet kan ikke af økonomiske årsager afvise eller udsætte at imødekomme undervisningsbehov hos voksne fysisk eller psykisk handicappede.

Der vil dog under hensyn til den praktisk/administrative tilrettelæggelse af undervisningen kunne forekomme en mindre tidsmæssig forskydning fra det tidspunkt, hvor undervisningsbehovet konstateres og til det tidspunkt, hvor undervisningen rent faktisk etableres.

Afgørende for, om en persons handicap er af en sådan karakter og et sådant omfang, at der foreligger et behov for og dermed berettigelse til specialundervisning, er alene en vurdering af, om virkningerne af personens funktionsnedsættelse vil kunne afhjælpes eller begrænses ved hjælp af en eller flere af de former for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, der kan tilbydes i henhold til denne lov.

Det er således ingen betingelse, at personen umiddelbart kan henføres til en af de almindeligt kendte handicapgrupper.

Eventuel pædagogisk/psykologisk undersøgelse vil derfor have til formål at afdække, om personens handlemuligheder kan bedres gennem specialundervisning. Undersøgelsen bør også danne grundlag for forslag til en plan for undervisningen

Afgrænsning i forhold til folkeskolens undervisning

Amtsrådets forpligtelse gælder ikke elever, der er omfattet af undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven.

Elever, der har forladt folkeskolens 9. klasse eller på anden måde har bevis for, at undervisningspligten er opfyldt, kan modtage undervisning i henhold til lov om specialundervisning for voksne.

For en del unge under 18 år vil der kunne opstå tvivl om, hvorvidt specialundervisningen mest hensigtsmæssigt - for eleven - gives efter reglerne om specialundervisning i ungdomsskolen eller i henhold til lov om specialundervisning for voksne.

Det vil her være nødvendigt med et smidigt samarbejde mellem den kommunale og den amtskommunale forvaltning.

Der henvises i øvrigt til Vejledning vedrørende ungdomsskolens specialundervisning. (UN 121, 1983).

Tilsvarende tilbud

Amtsrådet kan vælge at opfylde sin undervisningsforpligtelse ved at indgå overenskomst med private initiativtagere, herunder oplysningsforbund. Undervisningstilbuddet kan eventuelt gives i kombination med tilbud om beskæftigelse.

Amtskommunen kan ikke gøre sit tilbud afhængigt af ikke-pædagogisk begrundede forhold.

Tilbud i henhold anden lovgivning

I forhold til anden uddannelseslovgivning for unge og voksne (f.eks. gymnasieskolerne - Højere Forberedelseseksamen - erhvervsuddannelserne og den prøveforberedende enkeltfagsundervisning for voksne) er lov om specialundervisning for voksne neutral.

Dette betyder, at enhver gymnasieelev, handelsskoleelev, HF- studerende, lærling eller EFG-elev m.v. på linie med alle andre vil kunne modtage undervisning med hjemmel i loven, såfremt den pågældende generelt er hæmmet af et fysisk eller psykisk handicap.

Drejer det sig derimod om specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, der direkte sigter på at støtte deltagernes muligheder for at gennemføre den givne uddannelse, er det den pågældende uddannelses lovgivning, der skal danne grundlag for bistandens eventuelle iværksættelse og finansiering.

LOVBEKENDTGØRELSE
§ 1.
Enhver amtskommune skal sørge for at personer med fysiske eller psykiske handicap efter undervisningspligtens ophør kan få undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende specialundervisning). I til knytning her til kan der etableres undervisning som er tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap. Undervisningen kan indrettes i kostskoleform.

BEKENDTGØRELSE
§ 7.
Formålet med undervisningen m.v. er at afhjælpe eller begrænse virkningerne af handicappet (kompenserende specialundervisning).
Stk. 2.
Der kan i til knytning til den kompenserende specialundervisning etableres undervisning som, er tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap (hensyntagende specialundervisning).
Stk. 3.
I forbindelse med specialundervisningen stilles pædagogiske hjælpemidler til rådighed for deltagerne, ligesom der kan ydes rådgivning til deltagerne deres pårørende og andre.

Kompenserende specialundervisning

Ved kompenserende specialundervisning forstås en fremadskridende, målrettet undervisning, der - tilrettelagt efter den enkeltes behov og muligheder - sigter mod en afhjælpning eller begrænsning af virkningerne af det pågældende handicap. Målet er at udvikle og forbedre deltagerens fysiske, psykiske eller sociale handlemuligheder, således at denne bliver i stand til at leve en tilværelse så nær det normale som muligt.

Undervisningen bør normalt ikke finde sted på et niveau, der ligger ud over folkeskolens.

Afgrænsning til behandling (herunder terapi/-beskæftigelse/-vedligeholdelse)
Ved behandling forstås her en proces, der har til formål at formindske eller fjerne en uønsket tilstand (handicap eller sygdom) eller årsagerne hertil.
Egentlig behandling ligger uden for rammerne af kompenserende specialundervisning, men undervisning kan have en behandlingsmæssig effekt, ligesom behandling kan rumme indlæring. Der er derfor grund til at være opmærksom på, at undervisning, selv om den har behandlingsmæssig effekt, kan godkendes som kompenserende specialundervisning.

I forbindelse med afslutning af den kompenserende undervisning bør deltageren gøres opmærksom på mulighederne for at deltage i specialundervisning i henhold til lov om fritidsundervisning m.v. samt aktiviteter i organisationer og klubber.

Hensyntagende specialundervisning

I modsætning til den kompenserende undervisning, der er en funktionsundervisning, er den hensyntagende specialundervisning en ren fagundervisning.

For at sikre helheden i den undervisning, der gives ved de tidligere særforsorgsskoler samt nyoprettede amtskommunale institutioner for voksne, er der åbnet mulighed for, at amtsrådet kan beslutte at etablere hensyntagende specialundervisning i tilknytning til den handicapkompenserende undervisning.
Amtsrådet kan også beslutte, at private initiativtagere i tilknytning til den kompenserende specialundervisning, kan etablere hensyntagende specialundervisning. Som hovedregel bør private initiativtagere etablere en sådan specialundervisning i henhold til lov om fritidsundervisning m.v.
For den hensyntagende specialundervisning, der etableres i henhold til lov om specialundervisning for voksne, gælder samme vilkår - også økonomisk - som for den kompenserende specialundervisning, den etableres i tilknytning til.

Hjælpemidler

Som led i specialundervisningen eller direkte tilknyttet denne vil der ofte være behov for særlige hjælpemidler. Det vil i almindelighed dreje sig om egentlige specialpædagogiske undervisningsmidler, men der kan også være tale om andre tekniske hjælpemidler, hvor disse indgår som nødvendige bestanddele i den specialpædagogiske bistand.

Er deltagerens hjælpemiddelbehov af mere generel karakter, og rækker behovet væsentligt ud over undervisningssituationen, må der dog ske henvisning til bistand fra de sociale myndigheder.

Rådgivning

For at opfylde målsætningen for kompenserende specialundervisning for voksne vil det i en række tilfælde være nødvendigt, at der i undervisningen indgår rådgivning og vejledning til deltageren, dennes nærmeste pårørende og andre.

Rådgivning til deltageren

Rådgivning til deltageren selv vil oftest være knyttet til brug af et teknisk hjælpemiddel - høreapparat, båndoptager, kørestol etc.

Rådgivning til pårørende

Rådgivning til pårørende og andre vedrører det daglige samspil mellem deltageren og de pårørende - herunder de pårørendes muligheder for at medvirke til, at deltagerens funktioner udvikles og styrkes bedst muligt - og mulighederne for, at der i det daglige kan tages de nødvendige særlige hensyn over for deltagerens handicap.

For en række handicappede vil det - for at den handicappede kan få det fulde udbytte af det indlærte - være nødvendigt, at de pårørende også lærer at beherske de handicapkompenserende teknikker.

Kurser for pårørende (fagkurser)

Hvor det således er nødvendigt for at sikre den størst mulige effekt af undervisningen, kan amtskommunen godkende, at de pårørende deltager på samme hold som den handicappede eller på særlige hold for pårørende.

Andre kurser for pårørende

Handicap hos et medlem af en familie vil ofte påvirke hele familien, ikke mindst såfremt handicappet opstår pludseligt. Der kan derfor også i andre situationer være behov for, at pårørende deltager i kurser. Behovet for kurser varierer for de enkelte handicapgrupper.

Betingelserne for kurser med deltagelse af pårørende eller kurser, som er tilrettelagt for pårørende fastsættes af amtsrådet, idet der bør tages hensyn til de pårørendes særlige ønsker.

Amtskommunen, evt. i samarbejde med andre amtskommuner, afholder de med disse kurser forbundne udgifter - herunder udgifter i forbindelse med internatkurser.

LOVBEKENDTGØRELSE
§ 1

BEKENDTGØRELSE
§ 1
Stk. 3
Undervisningsministeriet kan efter forhandling med socialministeriet i særlige tilfælde godkende at undervisningen indrettes i kostskoleform.

Kostskoler

Specialkostskolen er en undervisningsform, der i særlige tilfælde kan godkendes af undervisningsministeriet. Den kan bl.a. etableres, hvor undervisningsindholdet udgøres af en socialt kvalificerende læreproces koncentreret om de elementære færdigheder, der i dagligdagen gør deltageren selvhjulpen.

LOVBEKENDTGØRELSE
§ 1
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisningens indhold og omfang.

BEKENDTGØRELSE
§ 8.
Specialundervisningen kan gives som enkeltmandsundervisning eller på hold(klasser).
Stk. 2.
Antallet af deltagere må ikke over stige 6 på hvert hold, medmindre der foreligger særlige forhold. Der skal ved fastsættelsen af deltagerantallet tages hensyn til sværhedsgraden af deltagernes handicap.
Stk. 3.
Undervisningen skal være tilrettelagt i overensstemmelse med en af undervisningsministeriet udsendt vejledning.

Enkeltmandsundervisning

Enkeltmandsundervisning kan være begrundet i:
a. Faglige hensyn.
b. Handicappets sværhedsgrad.
c. Geografiske forhold.
d. Sikkerhedsmæssige hensyn.

Enkeltmandsundervisningen må i hvert enkelt tilfælde være klart bestemt af deltagerens aktuelle handicap og bør ophøre, så snart muligheden for holdundervisning er til stede.

Deltagertal

Deltagertallet på de enkelte hold kan i størrelse variere fra enkeltmandsundervisning til 6 deltagere. Ved fastsættelsen af et givet holds størrelse inddrages overvejelser såvel over de enkelte deltageres faglige udbytte som deltagernes udbytte af det for undervisningen nødvendige sociale samspil.

Flere end 6 deltagere

Amtsrådet kan, når der foreligger særlige forhold og det skønnes pædagogisk forsvarligt, fravige det maksimale deltagertal.

Deltagertal på pårørendekurser

Ved fastsættelse af deltagertal på kurser, hvor der deltager såvel handicappede som pårørende, kan amtsrådet fravige deltagertallet på 6, såfremt det skønnes pædagogisk forsvarligt. Deltagertallet ved kurser alene for pårørende fastsættes af amtsrådet, idet der bør tages hensyn til de pårørendes ønsker.

Heldagsundervisning

Undervisningstilbuddet fastlægges ud fra en vurdering i det enkelte tilfælde. Den enkelte deltager har således ikke umiddelbart krav på et heldagstilbud.
Hvor specialundervisningen i særlig grad er koncentreret om en nøje tilrettelagt indlæring af færdigheder, der er vigtige for at klare sig i dagligdagen, kan det være hensigtsmæssigt at tilrettelægge denne undervisning som heldagsundervisning ved en amtskommunal specialskole. Det skal bemærkes, at heldagsundervisning højst kan omfatte 8 timers undervisning dagligt.

LOVBEKENDTGØRELSE
§ 1
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisningens indhold og omfang.

BEKENDTGØRELSE
§ 9.
Undervisningen skal være tilrettelagt efter en plan, som er udarbejdet med henblik på et eller flere handicap. Planen skal angive, hvilke persongrupper den henvender sig til, samt angive et rimeligt forhold mellem undervisningens mål og timetal.
Stk. 2.
Hvor pædagogiske hensyn gør det ønskeligt, kan samlæsning af flere hold i et nærmere angivet timetal godkendes.
Stk. 3.
Til brug for opgørelsen af de læste timetal skal der for hver hold føres en liste hvor læste timer og deltagerfremmødet registreres.

Plan for undervisningen

En undervisningsplan fastlægger et mål for undervisningen, herunder undervisningens indhold, metode og organisation, som er udarbejdet med henblik på personer med et eller flere handicap

Fag/emner

Afgørende for, om et fag/emne kan godkendes som kompenserende specialundervisning, er en vurdering af, om der gennem undervisningen opnås en handicapkompenserende virkning.

For den undervisning, der oprettes af private initiativtagere, herunder oplysningsforbund, efter overenskomst med amtskommunen, gælder som hovedregel, at et fag/emne, der for den pågældende kan godkendes som specialundervisning i henhold til lov om fritidsundervisning m.v., ikke samtidig kan godkendes som specialundervisning i henhold til lov om specialundervisning for voksne.
Det enkelte amtsråd kan på baggrund af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde godkende afvigelser fra dette. Der kan derfor forekomme andre fag/emner, der for de pågældende handicapområder vil kunne godkendes som kompenserende specialundervisning. I det følgende er angivet eksempler på fag/emner, der for de pågældende persongrupper må anses for at have en handicapkompenserende virkning.

Der kan derfor forekomme andre fag/emner, der for de pågældende handicapområder vil kunne godkendes som kompenserende specialundervisning.

Personer med læsevanskeligheder

Der er tale om personer med f.eks. ordblindhed, stavevanskeligheder og/eller forstyrret symbolfunktion.

Emner i faget dansk vil kunne godkendes, såfremt der er tale om en undervisning, der tager sigte på at afhjælpe de pågældendes læse- og/eller stavevanskeligheder. Andre emner i faget vil kunne tilrettelægges som hensyntagende specialundervisning, f.eks. dansk litteratur, tekstiagttagelse, teksttyper m.v.

Personer med hørevanskeligheder

Persongruppen omfatter personer med medfødt eller erhvervet hørenedsættelse eller døvhed.

Fag/emner:
Artikulationsundervisning
Høreundervisning (høretræning)
Håndalfabet
Mundaflæsning
Mund-hånd-system
Musikterapeutisk undervisning (musik som pædagogisk virkemiddel)
Taleundervisning
Tegndansk
Tegnsprog
Totalkommunikation

Døv-blinde

Døv-blinde er personer, der har en kombineret høre- og synsskade i alvorlig grad. En del døv-blinde er helt døve og blinde. Andre har både høre- og synsrester.

Fag/emner:
ADL-undervisning (se forklaring under personer med synsvanskeligheder)
Artikulationsundervisning
Begrebsindlæring
Dans
Dansk sprog
Høreundervisning (høretræning)
Håndalfabet
Læseundervisning med bl.a. optacon og magnavision
Maskinskrivning
Mobility (se forklaring under personer med synsvanskeligheder)
Musikterapeutisk undervisning
Punktskrift
Regning med abacus
Ridning
Samfundsorientering
Samtræning med førerhund
Svømning
Tegndansk
Tegnsprog.

Personer med tale- eller sprogvanskeligheder

Der er tale om personer med stemmelidelser, tab af stemmen efter laryngectomi (strubeoperation) stammen, dysfasi, afasi eller artikulationsvanskeligheder.
Fag/emner:
Afspænding
Begrebsindlæring
Musikterapeutisk undervisning
Sprogundervisning (sprogtræning)
Stemmedannelse
Talekorrektion.

Personer med synsvanskeligheder

Persongruppen omfatter personer med medfødt eller erhvervet synsnedsættelse eller blindhed.

Fag/emner:
ADL-undervisning
Båndoptageren som kommunikationsmiddel
Dans
Læseundervisning/læsetræning med optacon
Maskinskrivning som kommunikationsmiddel
Mobility
Punktskrift
Regning med abacus
Ridning
Samtræning med førerhund
Svømning.

ADL-undervisning, der kan godkendes som specialundervisning for voksne med synshandicap, omfatter undervisning i dagliglivets færdigheder, så den enkelte i videst muligt omfang kan klare en selvstændig tilværelse.

Maskinskrivning, der kan godkendes som kompenserende specialundervisning for personer med synsvanskeligheder, har til formål at sætte deltagerne i stand til at kommunikere skriftligt med deres seende omverden.

Mobility er undervisning i at færdes som synshandicappet ved hjælp af den hvide stok eller andre hjælpemidler. Undervisningen omfatter tillige ledsageteknik.
Undervisning i ADL og mobility for personer med synsvanskeligheder kan ofte med fordel kombineres.

Personer med generelle indlærings-vanskeligheder

Persongruppen omfatter personer med svag begavelse. I gruppen vil ofte være personer med flere handicap. Af tidligere betegnelser for personer, der er omfattet af persongruppen, kan nævnes åndssvage, evnesvage, psykisk hæmmede, psykisk udviklingshæmmede.

Fag/emner:
ADL-undervisning
Begrebsindlæring
Dans
Dansk
Musikterapeutisk undervisning
Regning
Ridning
Svømning.

ADL-undervisning for personer med generelle indlæringsvanskeligheder har til formål at forbedre mulighederne for en mere selvstændig tilværelse, hvad enten dette er på en institution eller uden for institution.

Der kan undervises i de elementære færdigheder, der kræves for at klare en selvstændig tilværelse med et minimum af bistand.

Undervisning i ADL-delemnet af- og påklædning kan med fordel kombineres med undervisning i svømning.

Personer med bevægelsesvanskeligheder

Persongruppen omfatter bl.a. personer med knogle- og muskellidelser, følger efter hjerneskade samt medfødte deformiteter. Ved valg af fag/emner skal der tages hensyn til den handicappedes bevægelsesvanskeligheder. Fag/emner, der for en person kan godkendes som kompenserende specialundervisning, vil for en anden handicappet (alene) kunne godkendes som hensyntagende specialundervisning eller som almen fritidsundervisning for voksne, dog ikke emnerne ridning, svømning og dans.

Fag/emner:
Dans
Maskinskrivning som kommunikationsmiddel
Musikterapeutisk undervisning (musik som pædagogisk virkemiddel)
Ridning
Svømning.

Personer med astma, bronchitis eller allergi

Til personer, der lider af astma, bronchitis eller allergi, kan der gives undervisning i åndedrætsteknik. Undervisningen omhandler indøvelse af en teknik - herunder vejrtrækningsøvelser, hoste- og stødteknik samt mobiliserende øvelser for respirationsmuskulaturen - som de pågældende kan bruge under anfald.
Omfanget af det enkelte kursus bør ikke overstige 20-30 timer. Det kan være rimeligt med fornyet deltagelse f.eks. med 1 - 2 års mellemrum.
Personer med psykiske vanskeligheder

Persongruppen omfatter bl.a. personer med karakterafvigelser, psykoser og neuroser. Et vigtigt formål med kompenserende undervisning for denne persongruppe vil være at sætte deltagerne i stand til at få udbytte af egentlig fagundervisning inden for det almindelige undervisningstilbud.

Ved valg af fag/emner for persongruppen skal det alene vurderes, om det pågældende fag for de pågældende deltagere vil have en handicapkompenserende effekt.

Det vil ofte være nødvendigt, at den første undervisning til deltagerne gives som enkeltmandsundervisning i et begrænset antal timer, idet en væsentlig del af tiden vil gå med at give deltagerne tilstrækkelig tillid til at fortsætte undervisningen på hold.

På grund af persongruppens særlige problemer bør man være opmærksom på, at det kan være nødvendigt med en udstrakt grad af fleksibilitet for holdsammensætningen, herunder ændrede holdsammensætninger undervejs i undervisningsforløbet.

Dans, ridning og svømning

Disse tre fag kan efter omstændighederne tilbydes som specialundervisning. Sigtet med undervisningen er fagligt, men de tre fag vil for de pågældende persongrupper også kunne have en handicapkompenserende virkning.

Der skal derfor for fagene opstilles et konkret, individuelt mål samt et fagligt mål vedrørende undervisningens konkrete indhold.

Undervisningens omfang fastsættes efter en individuel vurdering, men som hovedregel bør undervisningen i den enkelte sæson ikke overstige 30-40 timer.
Når det ud fra en konkret vurdering skønnes, at den enkelte deltagers udbytte af fortsat undervisning vil være begrænset, bør undervisningen ophøre og deltagerne orienteres om mulighederne for fortsat deltagelse i aktiviteter i de klubber og foreninger, der tilbyder dans, ridning og svømning.

Den amtskommunale specialundervisning

Den amtskommunale specialundervisning kan planlægges og gennemføres i en bred vifte af tilbud spændende fra egentlige skoler til (opsøgende) enkeltmandsundervisning.

Skoler

Hvor tilbuddet gives i form af kortere eller længere kurser i dagskole eller eventuelt i kostskole, bør undervisningen planlægges og beskrives i en plan, der dels indeholder en redegørelse for skolens samlede tilbud og dels en individuel planlægning for den enkelte deltager.

Planen skal give lærere, deltagere, eventuelt forældre samt implicerede myndigheder hensigtsmæssig information om skolens tilbud og muligheder og skal således angive undervisningens målsætning i relation til deltagernes forudsætninger, samt under hvilken metodisk struktur undervisningen tilrettelægges og søges gennemført. I planen skal der endvidere redegøres for, på hvilken måde skolen generelt og individuelt bedømmer deltagernes udbytte af undervisningen.

Enkeltmandsundervisning eller undervisning på hold

Hvor der ikke kan planlægges ud fra en - for en længere kursusperiode - indskrevet deltagergruppe, foretages alene den individuelle planlægning som ovenfor beskrevet.

Private initiativtagere m.fl

Hvor private initiativtagere, herunder oplysningsforbund, kommunale aftenskoler, invalideorganisationer eller enkeltpersoner, varetager specialundervisningen, skal planen beskrive de deltagerforudsætninger, der danner udgangspunktet for holdets etablering samt undervisningens formål, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering. Det må herunder beskrives, i hvor lang en periode, der skal undervises.

Der skal altid være et rimeligt forhold mellem undervisningens mål og timetal. Timetallet afhænger således af en samlet vurdering af formål, indhold og deltagerforudsætninger.

Samlæsning

Når pædagogiske hensyn gør det ønskeligt, kan flere hold samlæses. Disse hensyn kan være fagspecifikke eller relateret til etablering af det nødvendige sociale miljø, men også hensyn som f.eks. opsyn med deltagere, der har risiko for krampeanfald kan betyde, at samlæsning bør godkendes i enkelte eller samtlige timer for holdene.

Mødeliste

Til brug for opgørelsen af det læste timetal skal der for hvert hold føres en liste, hvor læste timer og deltagerfremmøde registreres.

LOVBEKENDTGØRELSE
§ 1
Stk 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisningens indhold og omfang.

BEKENDTGØRELSE
§ 10.
Specialundervisningen kan tilrettelægges på alle ugens dage både i dag- og aftentimerne dog med højst 8 timers daglig undervisning.

Dag/aften undervisning

Undervisningen kan tilrettelægges på alle ugens dage både i dag- og aftentimerne.

Antal timer pr. dag

Den enkelte deltager kan ikke modtage flere undervisningstimer pr. dag, end hvad der er pædagogisk forsvarligt, og aldrig mere end 8 timer dagligt.

LOVBEKENDTGØRELSE
§ 1
Stk. 3.
En amtkommune kan efter overenskomst med staten, kommuner private skoler institutioner eller initiativtagere o.lign, eller andre amtkommuner henvise personer til undervisning efter stk. 1 i statslige, kommunale, private eller andre amtskommunale skoler eller institutioner o.lign. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

BEKENDTGØRELSE
§ 1.
Amtsrådet skal sørge for specialundervisning og specialpædagogik bistand efter undervisningspligtens ophør til personer med fysiske eller psykiske handicap,som bor eller opholder sig i amtskommunen, for så vidt de ikke modtager tilsvarende undervisning oprettet på privat initiativ efter overenskomst med amtsrådet i medfør af afsnit II i denne bekendtgørelse eller i henhold til anden lovgivning.
Stk. 2.
Amtsrådet skal - eventuelt efter overenskomst med andre i henhold til § 1, stk. 3, i loven om specialundervisning for voksne - sørge for specialundervisning og specialpædagogisk bistand til personer med fysiske eller psykiske handicap, der bor på amtkommunens døgninstitutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, oprettet i henhold til lov om social bisand, jfr. lovbekendtgørelse nr. 333 af 27. juni 1980.

Tilsvarende undervisning

Deltageren kan ikke modtage undervisning på en amtskommunal institution og samtidig modtage en tilsvarende undervisning fra anden side, f.eks. hos private initiativtagere, der har overenskomst med amtskommunen. Deltageren kan heller ikke på samme tid modtage ens tilbud fra to eller flere private initiativtagere.

Undervisning for personer, der bor på amtskommunale institutioner
Fysisk eller psykisk handicappede voksne personer, der bor på døgninstitutioner, har samme ret til specialundervisning som ikke-institutionsboende. Da det hyppigt drejer sig om personer, hvis sociale funktion og fysiske mobilitet er stærkt begrænset, vil det i en række tilfælde være mest hensigtsmæssigt at etablere specialundervisningen på døgninstitutionen. Dette kan ske ved, at amtskommunen selv etablerer undervisningen, eller ved at den indgår overenskomst herom med andre offentlige eller private initiativtagere.

LOVBEKENDTGØRELSE
§ 1
Stk.3
En amtkommune kan efter overenskomst med staten, kommuner private skoler institutioner eller initiativtagere o.lign. eller andre amtskommuner henvise personer til undervisning efter stk. 1 i statslige, kommunale, private eller andre amtskommunale skoler eller institutioner o.lign. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

BEKENDTGØRELSE
§ 4.
Der kan på privat initiativ efter forud indgået overenskomst med amtsrådet tilbydes kompenserende specialundervisning for voksne personer med fysiske eller psykiske handicap.
Stk. 2
I overenskomsten mellem amtsrådet og den private initiativtager optages bestemmelse om godkendelse af specialundervisningen, initiativtagerens budget og regnskab, anvisning af og eventuelt tilskud til lokaler, der benyttes til undervisningen m.v.

Overenskomstundervisning

For at opnå den størst mulige koordination af de forskellige specialundervisningstilbud samt den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne kan amtskommunen vælge at opfylde sin forpligtelse til at tilbyde den fornødne undervisning ved at indgå overenskomst med andre.

Der kan f.eks. være tale om, at amtskommunen indgår overenskomst med private initiativtagere, herunder oplysningsforbund og kommunale aftenskoler.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at undervisningsministeriet har henstillet til amtskommunerne samt København og Frederiksberg kommuner, at man i videst muligt omfang indgår overenskomst med de private initiativtagere, således at disse får mulighed for at videreføre de undervisningsopgaver, de varetog før 1. august 1983.

Undervisningsministeriet har dog ingen indflydelse på, hvilke private initiativtagere det enkelte amtsråd ønsker som overenskomstpartnere.
Antallet af overenskomstpartnere kan variere fra år til år efter behovet for specialundervisning og tilfredsheden med udførelsen af den pågældende undervisning.

Overenskomstvilkår

Nærmere oplysninger om vilkårene for overenskomstundervisning etableret af private initiativtagere, herunder oplysningsforbund, kan rekvireres hos de enkelte amtskommuner, jfr. adresselisten.

LOVBEKENDTGØRELSE
§ 1
Stk. 4.
Amtskommunale skoler og undervisningsinstitutioner for voksne med undervisning efter stk. 1 opføres på planen for amtskommunens skolevæsen og undervisningsvirksomhed m.v.

BEKENDTGØRELSE
§ 2.
Undervisningsinstitutioner og skoler med undervisning efer § 1 opføres på planen for amtskommunernes skolevæsen og undervisningsvirksomhed m.v., jfr. skolestyrelseslovens § 40, stk. 2. Planen skal indeholde oplysning om:
1. Institutionernes eller undervisningens geografiske placering.
2. De former for specialundervisning der tilbydes.
3. Antallet af leder og lærerstillinger ved institutionerne og deres aflønning.

Skoleplan

Ved udarbejdelse af skoleplaner kan undervisningsministeriets skemaer anvendes. Planen skal ikke omfatte undervisningsvirksomhed i henhold til lovbekendtgørelsens § 1, stk. 3 (overenskomstundervisning).

LOVBEKENDTGØRELSE
§ 1

BEKENDTGØRELSE
§ 3.
Anmodning om specialundervisning kan fremsættes over for amtsrådet eller vedkommende undervisningsinstitution af den pågældende person, hans forældre eller andre pårørende, de sociale myndigheder, sundhedsmyndighederne eller andre, der har kendskab til personens behov for specialundervisning. Sker henvendelse til en undervisningsinstitution, foretager denne indberetning til amtsrådet.
Stk. 2.
Amtsrådet kan foranledige iværksat en pædagogisk-psykologisk undersøgelse med henblik på eventuel fremsættelse af forslag om undervisning. I undersøgelsen indgår samtale med den pågældende selv og eventuelt hans pårørende samt drøftelser med særligt sagkyndige sociale myndigheder m.v., som kan give oplysninger til brug for vurderingen af den pågældendes behov for specialundervisning og for tilrettelæggelsen af undervisningstilbud. I tilfælde hvor en lægelig undersøgelse er af betydning for undervisningens tilrettelæggelse, kan der indhentes en udtalelse fra den behandlende læge eller specialklinik.
Stk. 3.
Der udarbejdes forslag om undervisningens form, indhold og omfang.
Stk. 4.
Amtsrådet - eller efter dettes bemyndigelse andre - træffer på grundlag af forlaget beslutning om iværksættelse af specialundervisningen.

Anmodning om specialundervisning

Amtskommunen sørger for at træffe foranstaltninger, der gør det let for brugerne at henvende sig med anmodning om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Den handicappede eller dennes pårørende kan henvende sig direkte til de amtskommunale skoler og undervisningsinstitutioner som f.eks. taleinstitut, høreinstitut, blindeinstitut, specialskole o.a. Ligeledes må der være adgang til direkte henvendelse i amtskommunens undervisnings- og kulturforvaltning samt til private initiativtagere, herunder oplysningsforbund.

Pædagogisk-psykologisk undersøgelse

Efter henvendelsen kan amtsrådet foranledige iværksat fornødne pædagogisk-psykologiske undersøgelser med henblik på at få klarlagt den pågældendes behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Undersøgelsen bør først og fremmest bestå af samtaler med den pågældende selv og eventuelt pårørende, samt evt. indhentning af informationer om tidligere undervisning og andre foranstaltninger.

Indhentede oplysninger vil i nogle tilfælde skulle suppleres med mere grundige og omfattende specialundersøgelser, hvor der inddrages forskellige sagkyndige som f.eks. konsulent, psykolog eller læge.

I de amtskommuner, hvor der er etableret voksenundervisningsinstitutioner såsom taleinstitut, høreinstitut, blindeinstitut, specialskoler for særlige handicapområder eller tilsvarende, kan undersøgelsesvirksomheden henlægges til disse, da der her i forvejen er ansat sagkyndigt personale.

Udarbejdelse af forslag om specialpædagogisk foranstaltning

Ud fra undersøgelsernes resultater foretages en vurdering af, om der bør henvises til undervisning, behandling eller rådgivning efter anden lovgivning. Henvises der til undervisning, udarbejdes der forslag til målsætning, undervisningsform, indhold og omfang.

Beslutning

Amtsrådet - eller den amtsrådet har bemyndiget dertil - træffer på baggrund af det udarbejdede forslag beslutning om iværksættelse af undervisning.

Undersøgelse i forbindelse med praktik

Det vil kunne forekomme, at beslutningsprocessen må suppleres med praktik-perioder i den påtænkte undervisningsform. Det gælder specielt, når man skal undersøge behov for undervisning hos personer med generelle indlæringsvanskeligheder. Det kan også være nødvendigt hos andre personer, der kan have svært ved at formulere egne behov i samtaleform.

Praktikperioden kan være nødvendig ved overgangen fra folkeskolens specialundervisning (især specialundervisning efter folkeskolelovens § 19, stk. 2) til specialundervisning for voksne, eller ved påtænkt skifte mellem forskellige undervisningstilbud inden for specialundervisningen for voksne. Sådanne praktik-perioder fastlægges individuelt og tilrettelægges af den ansvarlige for rådgivning/vejledning og indgår i henvisningsprocessen.

Revurdering af undervisningsbehov

Specialundervisningen bør løbende følges med henblik på rimelige og ønskelige korrektioner. Der bør således for den enkelte deltagers vedkommende mindst 1 gang årligt tages stilling til, om specialundervisningen skal fortsætte, om den eventuelt skal udvides eller begrænses eller måske helt ophøre. I afgørelsen må der lægges betydelig vægt på deltagerens egen vurdering, men det må samtidig sikres, at deltageren er gjort bekendt med mulige relevante alternativer.

LOVBEKENDTGØRELSE
§ 1
BEKENDTGØRELSE
§ 6.
Amtsrådet kan på grundlag af udtalelser fra særligt sagkyndige afgøre om en person er berettiget til at deltage i specialundervisningen.

Vedr. specialundervisning oprettet af private initiativtagere

Denne undervisning igangsættes som følge af handicappede personers reaktion på den private initiativtagers undervisningstilbud. Dette tilbud kan f.eks. fremsættes i form af offentlig annoncering eller ved opsøgende virksomhed.
Det kan være hensigtsmæssigt at amtskommunen orienterer den kommunale socialforvaltning om, hvilke private initiativtagere amtskommunen har indgået overenskomst med.

Beslutning om specialundervisning

Et af formålene med at lade private initiativtagere tilbyde undervisning er at give handicappede mulighed for at tilmelde sig og deltage i undervisning på helt samme måde som fritidsundervisningsdeltagere.

Det sædvanlige vil derfor være, at beslutning om at iværksætte undervisningen træffes af den af amtsrådet godkendte leder - under iagttagelse af de i bekendtgørelsen og overenskomsten fastsatte regler.

Vurdering

Det vil derfor ofte være den af amtsrådet godkendte leder, der i første omgang - i samråd med deltagerne - vurderer behov og muligheder for undervisning.

Det forudsættes, at den ansvarlige leder sørger for, at den enkelte deltager får et tilbud, som er individuelt tilpasset med hensyn til mål, form, indhold og omfang.

Amtsrådet har mulighed for at afgøre, om en person er berettiget til at deltage i specialundervisning. For at sikre, at den enkelte deltager så hurtigt som muligt får det mest relevante undervisningstilbud, kan amtsrådet desuden, på grundlag af særligt sagkyndiges udtalelser, afgøre om en deltager bør påbegynde/fortsætte den etablerede undervisning, rådgives om anden specialundervisning eller måske henvises til almindelige tilbud inden for fritidsundervisningen.

Udtalelse

Udtalelsen skal bygge på en konkret vurdering. I denne vurdering bør den enkelte deltagers handicapgrad, forudsætninger og behov indgå, ligesom der bør lægges betydelig vægt på deltagernes vurdering af egen situation og handicap.

Tilsynsbesøg, samtaler med deltager og lærer, pædagogisk prøvning på grundlag af materiale udarbejdet med henblik på det pågældende handicap vil være midler, der kan tages i anvendelse for at give det bedste grundlag for udtalelsen.

LOVBEKENDTGØRELSE
§ 1
Stk. 5.
I Københavns og Frederiksberg kommuner varetages amtskommunens opgaver efter denne lov af kommunen.

BEKENDTGØRELSE
§ 13.
I Københavns og Frederiksberg kommuner varetages amtsrådets opgaver efter denne bekendtgørelse af kommunalbestyrelsen.

LOVBEKENDTGØRELSE
§ 2. (Ophævet).

BEKENDTGØRELSE

Overenskomst

Private initiativtagere, herunder oplysningsforbund, skal fra 1. august 1983 have overenskomst med amtskommunen i henhold til lovbekendtgørelsens § 1, stk. 3, for at kunne oprette specialundervisning for voksne.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger på siderne 21 og 27 vedrørende overenskomstundervisning.

LOVBEKENDTGØRELSE
§ 3.
Undervisningen skal gennemføres i egnede lokaler med fornødent udstyr.
Stk. 2.
Kommunale og statslige lokaler samt lokaler tilhørende private undervisningsinstitutioner hvis udgifter afholdes af det offentlige skal stilles til rådighed for amtskommunen til brug ved undervisning efter § 1, hvis amtskommunen ikke råder over egnede lokaler til virksomheden, og hvis benyttelsen er forenelig med lokalernes øvrige brug. Lokalerne skal stilles til rådighed gratis med lys, varme, rengøring fornøden skolebetjentbistand og bestående udstyr.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved anvisning af lokalerne.

BEKENDTGØRELSE
§ 11.
Undervisningen skal gennemføres i egnede lokaler med fornødent udstyr.
Stk. 2.
Kommunale og statslige lokaler samt lokaler tilhørende private undervisningsinstitutioner, hvis udgifter afholdes af det offentlige, skal stilles til rådighed for amtskommunen til brug ved undervisningen, hvis amtskommunen ikke råder over egnede lokaler til virksomheden, og hvis benyttelsen er forenelig med lokalernes øvrige brug. Lokalerne skal stilles til rådighed gratis med lys, varme, rengøring, fornøden skolebetjentbistand og bestående udstyr.
Stk. 3.
Undervisningslokalet skal med hensyn til størrelse, beskaffenhed og udstyr være egnet til vedkommende form for specialundervisning.
Stk. 4.
Undervisning i deltagernes hjem kan finde sted i særlige tilfælde.

Egnede lokaler

Undervisningen skal gennemføres i lokaler, der med hensyn til størrelse, beskaffenhed og udstyr er egnede til vedkommende form for specialundervisning.

Udstyr

Det påhviler således amtskommunen at sørge for, at det nødvendige udstyr til at gennemføre en planlagt og godkendt undervisning er til stede.

Anvisning af lokaler

Det påhviler amtskommunen at sørge for egnede lokaler til specialundervisning for voksne.

Oplysninger vedrørende anvisning af lokaler kan fås ved henvendelse til amtskommunen, undervisnings- og kulturforvaltningen, jfr. adresselisten.
Udgifterne ved benyttelse af undervisningslokaler, der anvises af amtskommunen, afholdes af staten, den enkelte kommune eller institution. Amtskommunen yder således ikke refusion af disse udgifter.

Dersom initiativtageren ønsker at benytte egne eller lejede lokaler, kan amtsrådet beslutte at yde tilskud til driftsudgifterne.

Tilskuddets størrelse fastsættes efter forhandling mellem amtsrådet og udlejeren.

Der kan ikke hos deltageren opkræves bidrag til lokaleleje.

I særlige tilfælde, hvor undervisningssituationen betinger det, kan undervisningen finde sted i deltagerens eget hjem.

LOVBEKENDTGØRELSE
§ 4.
Amtskommunen afholder de med undervisningsvirksomheden forbundne udgifter.
Stk. 2.
De fornødne læremidler skal stilles gratis til rådighed for deltagerne.

BEKENDTGØRELSE
§ 12.
Amtsrådet afholder udgifterne ved undervisningsvirksomheden. De fornødne undervisningsmidler skal stilles gratis til rådighed for deltagerne.
Stk. 2.
Afholder amtsrådet udgifter til undervisning af personer, der er hjemmehørende i en anden amtskommune, kan amtsrådet kræve godtgørelse fra den amtskommune, hvor den pågældende er hjemmehørende.
Stk. 3.
Om befordring mellem hjem og undervisningsinstitution eller skole gælder reglerne i undervisningsministeriets bekendtgørelse af 12. juli 1983 om befordring af voksne, der modtager specialundervisning.

Hjælpere/særlige hjælpemidler

Amtsrådet skal afholde alle udgifter til godkendt undervisning.
Det kan være nødvendigt med særlige hjælpere og hjælpemidler, f.eks. i fag som ridning og svømning, for at undervisningen kan gennemføres på forsvarlig vis.
Det er amtskommunen, der træffer afgørelse om disse forhold, og amtskommunen afholder udgifterne.

Der kan ikke hos deltagerne opkræves betaling til hel eller delvis dækning af udgifter ved undervisningen. Der kan heller ikke opkræves betaling til dækning af skolens/den private initiativtagers administrationsudgifter.

Det kan heller ikke pålægges en privat initiativtager at afholde udgifter i forbindelse med undervisningen.

Amtsrådet skal godkende de med undervisningsvirksomheden forbundne udgifter.

Læremidler

I forbindelse med godkendelse af undervisningen må amtskommunen vurdere, hvilke undervisningsmidler der er fornødne, for at undervisningen kan gennemføres på forsvarlig vis.

Betalingsforpligtelsen omfatter såvel undervisningsmateriel af mere vedvarende karakter som undervisningsmidler, der forbruges i løbet af et enkelt undervisningsforløb.

LOVBEKENDTGØRELSE
§ 4
Stk. 3.
Afholder amtskommunen udgifter til undervisning af personer der er hjemmehørende i en anden amtskommune, kan amtskommunen kræve godtgørelse fra den amtskommune, hvor den pågældende er hjemmehørende.

BEKENDTGØRELSE
§ 12
Stk. 2.
Afholder amtsrådet udgifter til undervisning af personer, der er hjemmehørende i en anden amtskommune, kan amtsrådet kræve godtgørelse fra den amtskommune, hvor den pågældende er hjemmehørende.

Anden amtskommune

Amtsrådets forpligtelse til at etablere specialundervisning gælder alle personer med fysiske eller psykiske handicap, der opholder sig i amtskommunen. Det gælder således også personer, der midlertidig opholder sig i amtskommunen som f.eks. hospitalspatienter og værnepligtige - uden at disse personer er hjemmehørende (folkeregisterregistrerede) i den pågældende amtskommune.

Amtsrådet i den amtskommune, hvor personen opholder sig har både undervisningsforpligtelsen og retten til at tage beslutning om undervisningens iværksættelse. Denne beslutning kræver således ikke hjemamtskommunens godkendelse.

Et amtsråd kan afvise at etablere undervisning for personer, der bor eller opholder sig i en anden amtskommune. Det forudsættes dog, at de hidtidige lands- eller landsdelsdækkende kurser for visse persongrupper afvikles som hidtil.
Det amtsråd, der etablerer undervisning, kan kræve godtgørelse af udgiften fra den amtskommune, hvor pågældende deltager er hjemmehørende.

Amtsrådet kan dog undlade at opkræve denne godtgørelse, idet bestemmelsen alene er deklaratorisk.

For så vidt angår personer, der bor på amtskommunale døgninstitutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, oprettet i henhold til lov om social bistand, er det det amtsråd, der driver institutionen, der har forpligtelsen til at sørge for den pågældende undervisning og dermed også beslutningskompetencen, uanset om institutionen måtte være beliggende i en anden amtskommune.

LOVBEKENDTGØRELSE
§ 5.
Amtskommunen sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring mellem hjem og undervisningsinstitution eller skole for personer der deltager i undervisningen. Undervisningsministeren fastsætter regler herom.

BEKENDTGØRELSE
§ 12
Stk. 3.
Om befordring mellem hjem og undervisningsinstitution eller skole gælder reglerne i undervisningsministeriets bekendtgørelse af 12. juli 1983 om befordring af voksne der modtager specialundervisning.

BEKENDTGØRELSE OM BEFORDRING AF VOKSNE, DER MODTAGER SPECIALUNDERVISNING:
§ 1.
Amtskommunen sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring mellem hjem og undervisningsinstitution eller skole for personer som modtager undervisning i henhold til lov om specialundervisning for voksne.
Stk. 2
I Københavns og Frederiksberg kommuner varetages amtskommunens opgaver efter denne bekendtgørelse af kommunen.
Amtskommunens opgave

I bekendtgørelsen pålægges det amtskommunen at sørge for eller afholde udgifterne til den nødvendige befordring mellem hjem og undervisningssted af personer, der modtager specialundervisning og specialpædagogisk bistand.
Befordringspligten gælder også i de tilfælde, hvor en person af en amtskommune henvises til specialundervisning i en anden amtskommune end den, hvor vedkommende er bosat.

Hvad enten den handicappede deltager i amtskommunal specialundervisning eller specialundervisning, tilrettelagt efter overenskomst med amtskommunen, omfattes den pågældende af bestemmelserne om befordring.

Den nødvendige befordring etableres, uanset om der er tale om et heltids undervisningstilbud eller om blot få timers undervisning om ugen.

I de tilfælde, hvor der ydes befordringsgodtgørelse efter andre regler, bortfalder amtskommunens forpligtelse efter lov om specialundervisning for voksne.

BKG. OM BEFORDRING:
§ 2.
Amtsrådet træffer afgørelse om art og omfang af den pågældendes befordrings behov på grundlag af en lægeerklæring eller anden sagkyndig udtalelse om den pågældendes egen befordringsevne.

Amtsrådets afgørelse

Amtsrådet afgør, på hvilken måde og i hvilket omfang befordringen skal etableres.

Amtsrådets afgørelse skal træffes på baggrund af en vurdering af den pågældendes befordringsevne, som den er bedømt i en indhentet lægeerklæring eller anden sagkyndig udtalelse fra eksempelvis institutions- eller skoleleder, psykolog og/eller fysioterapeut.

En deltagers befordringsbehov kan variere i løbet af en undervisningsperiode, og amtsrådets tilsagn om vederlagsfri befordring sker i overensstemmelse hermed.

BKG. OM BEFORDRING:
§ 3.
For personer hvis fysiske eller psykiske handicap gør det nødvendigt, at de befordres til og fra undervisningsinstitution eller skole skal amtskommunen sørge for den nødvendige befordring på den efter forholdene mest hensigtsmæssige måde. Hvis den pågældende selv ønsker at sørge for befordringen, bidrager amtskommunen hertil med et aftalt månedligt beløb.
Stk. 2.
Hvis det er nødvendigt, at den pågældende følges til og fra undervisningsinstitution eller skole eller ledsages under befordring i bil, bus eller andre befordringsmidler, skal amtskommunen sørge for, at den nødvendige ordning etableres og afholde udgifterne herved.
Stk. 3.
Hvis den pågældende er i stand til ved hjælp af særligt hjælpemiddel (bil, elkørestol, sygecykel og lignende) at befordre sig til og fra undervisningsinstitutionen eller skolen, kan amtskommunen opfylde sin pligt til at sørge for befordring efter stk. 1. ved at afholde udgifterne i forbindelse hermed.

Befordring med vognmand

Nødvendiggør deltagerens fysiske eller psykiske handicap, at vedkommende skal befordres til og fra undervisningsstedet, er det amtskommunens opgave at sørge for, at der gennemføres den fornødne befordring. Befordringen tilrettelægges på den efter forholdene mest hensigtsmæssige måde.

Rutekørsel

Rutekørsel vil ofte blive foretrukket ved befordring af deltagere til amtskommunens skoler med specialundervisning for voksne.
Ruterne vil kunne tilrettelægges således, at der på samme rute kan medtages såvel børn og unge til de amtskommunale skoler som voksne, ligesom det kan være nærliggende at etablere fællesbefordring mellem 2 eller flere skoler.
Fællesbefordring mellem undervisningsinstitutioner eller skoler og sociale institutioner vil kunne forekomme.

Rutekørsel kan også komme på tale ved befordring af deltagere til den undervisning, der tilbydes på privat initiativ.

For deltagere, der bor langt fra nærmeste rute, kan der etableres befordring hen til et opsamlingssted på ruten. Dette kan ske enten med vognmand eller ved privat befordringsordning med en godtgørelse pr. km fastsat af amtskommunen.

Enebefordring

Det kan være påkrævet at etablere enebefordring, f.eks. hvor der er tale om enkeltmandsundervisning, hvor der er tale om spredtboende deltageres befordring til undervisningssteder, eller hvor handicappets art og omfang betinger det.

Samordning

Det kan være hensigtsmæssigt at undersøge mulighederne for fælles befordring. Fælles befordring må dog aldrig indskrænke deltagernes muligheder for at deltage i det undervisningstilbud, der bedst muligt opfylder deres behov.

Til deltagere, der selv ønsker at sørge for deres befordring, bidrager amtskommunen med et aftalt månedligt beløb.

Ledsagelse

Såfremt en deltager har behov for at blive ledsaget til og fra undervisningsstedet eller for ledsagelse under befordring, skal amtskommunen sørge for, at den nødvendige ordning etableres og afholde de udgifter, der er forbundet hermed, herunder eventuelt vederlag til ledsageren.

Ledsageren kan være en pårørende, som erklærer sig villig til at påtage sig opgaven, eller en person, som amtskommunen stiller til rådighed.

Befordring ved hjælp af særligt hjælpemiddel

Ved befordring med særligt hjælpemiddel gælder ingen afstandsbetingelse. Amtskommunens forpligtelser i af særligt henhold til denne lov omfatter ikke udgifter til anskaffelse af særligt hjælpemiddel til befordring.

BKG. OM BEFORDRING:
§ 4.
Såfremt personens fysiske eller psykiske handicap tillader det, kan den pågældende henvises til at benytte offentlige befordringsmidler i det omfang dette ikke medfører urimelig lang befordrings- og ventetid. Om nødvendigt må der indrettes særskilt befordring mellem hjemmet, undervisningsinstitutionen eller skolen og nærmeste offentlige befordringsmiddel. Amtskommunen afholder udgifterne herved.

Er en person i stand til at benytte offentlige befordringsmidler og dette ikke medfører urimelig lang befordrings- og ventetid, afholder amtskommunen udgifterne herved. Der gælder ingen afstandsbetingelse.

BKG. OM BEFORDRING:
§ 5.
Til personer, som efter udtalelsen i henhold til § 2, er i stand til at befordre sig selv, yder amtskommunen befordringsgodtgørelse, hvis afstanden mellem hjem og undervisningsinstitution eller skole og tilbage udgør 22 km eller derover.
Stk. 2.
Amtskommunen godtgør faktisk afholdte udgifter ved befordring med offentlige befordringsmidler. Anvendes eget befordringsmiddel efter amtskommunens godkendelse, ydes en befordringsgodtgørelse pr. km fastsat af amtsrådet.
Stk. 3.
I tilfælde af forbigående sygdom, der indebærer at den pågældende midlertidigt ikke kan befordre sig selv, anvendes bestemmelserne i §§ 3 og 4.

Offentlige befordringsmidler

Såfremt det på grundlag af den sagkyndige udtalelse om en deltagers befordringsevne kan vurderes, at pågældende er i stand til at benytte offentlige befordringsmidler, godtgøres de faktiske udgifter til denne befordring. Det er dog en forudsætning, at afstanden mellem hjem og undervisningssted og tilbage udgør 22 km eller derover. Afstanden måles ad nærmeste vej eller sti, som kan befærdes i bil, på knallert eller på cykel hele året.

Egen befordring

Amtskommunen kan godkende, at der anvendes eget befordringsmiddel. Der ydes da en befordringsgodtgørelse pr. km fastsat af amtskommunen. Brug af eget befordringsmiddel kan f.eks. komme i betragtning, hvis deltageren bor langt fra nærmeste offentlige befordringsmiddel, eller hvis benyttelsen af offentligt befordringsmiddel medfører en urimelig lang befordrings- eller ventetid.

Befordring ved sygdom

Bliver en person, der i øvrigt er i stand til at befordre sig selv med offentligt eller eget befordringsmiddel, midlertidigt ude af stand hertil, skal amtskommunen etablere den fornødne og efter forholdene mest hensigtsmæssige befordring. Ønsker pågældende selv at sørge for befordringen, bidrager amtskommunen med et aftalt månedligt beløb.

BKG. OM BEFORDRING:
§ 6.
Afgørelser som amtsrådet - i Frederiksberg kommune kommunalbestyrelsen - træffer i medfør af denne bekendtgørelse, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for undervisningsministeriet.

Klagemuligheder

Amtsrådets - og i Frederiksberg kommune, kommunalbestyrelsens - afgørelse af befordringsansøgningen kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for undervisningsministeriet.

Afgørelse truffet af Københavns kommune kan ikke indbringes for undervisningsministeriet.

BKG. OM BEFORDRING:
§ 7.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1983. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 440 af 22. oktober 1979 om befordring af voksne der modtager specialundervisning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 286 af 12. juni 1980.

LOVBEKENDTGØRELSE
§ 6.
Undervisningen forestås af en leder, der skal have de fornødne kvalifikationer. Lærerne skal gennem særlig uddannelse have erhvervet de fornødne forudsætninger for at kunne påtage sig den pågældende form for specialundervisning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 2.
Stillinger som leder og lærer ved amtskommunale skoler og undervisningsinstitutioner opføres på planen for amtskommunens skolevæsen og undervisningsvirksomhed m.v. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om normering af sådanne stillinger.
Stk. 3.
Tjenestemandsansatte ledere og lærere uden for København er omfattet af de bestemmelser i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, som er gældende for folkeskolens tjenestemænd, og pension ydes efter de for sådanne tjenestemænd gældende regler.
Stk. 4.
Finansministeren fastsætter regler om løn- og andre ansættelses vilkår for ikke-tjenestemandsansatte lærere, der underviser efter denne lov uden for København.
Stk. 5.
Ledere og lærere ved amtskommunale skoler og undervisningsinstitutioner ansættes og afskediges efter reglerne i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v.
Stk. 6.
Oprettes der undervisning ved overenskomst efter § 1, stk. 3, under en leder af fritidsundervisning for voksne, beregnes lederhonoraret efter regler fastsat af undervisningsministeren.

BEKENDTGØRELSE
§ 5.
Lederne og lærerne skal opfylde de af undervisningsministeriet fastsatte uddannelseskrav og aflønnes efter de derom gældende regler.

Ledere af amtskommunale undervisningsinstitutioner

Ansættelse som leder af amtskommunale skoler og undervisningsinstitutioner vil i almindelighed forudsætte grunduddannelse som lærer, relevant pædagogisk-psykologisk videreuddannelse samt betydelig praktisk undervisningserfaring

Ledere ved den på privat initiativ oprettede specialundervisning
En leder af specialundervisning etableret på privat initiativ skal have de nødvendige pædagogiske og administrative forudsætninger, herunder opfylde følgende krav:

Lederen skal have gennemgået et lederteknisk grundkursus af mindst 12 timers varighed. Lederen skal endvidere have deltaget i et af undervisningsministeriet godkendt kursus af mindst 48 timers varighed i de særlige forhold vedrørende specialundervisning.

Lederen af en virksomhed, der omfatter mere end 5 hold årligt inden for specialundervisning, skal tillige have gennemgået et administrativt kursus af mindst 36 timers varighed indeholdende en udvidet gennemgang af fritidsundervisningens administration, tilrettelæggelse af undervisningsplaner, udformning af tilbud samt orientering om det samlede uddannelsessystem.
De nævnte betingelser svarer til de krav, der stilles til ledere af specialundervisning for voksne i henhold til lov om fritidsundervisning m.v.
Amtsrådet kan afholde kurser eller informationsmøder omhandlende de særlige forhold vedrørende administration m.v. i den enkelte amtskommune.

Endelig kan lederen videreuddanne sig ved deltagelse i kurser etableret af direktoratet.

Lærere ved amtskommunal og privat etableret specialundervisning

Godkendelse af lærere forudsætter, at de pågældende er fagligt kvalificerede i det pågældende emne, har de nødvendige almene voksenpædagogiske forudsætninger samt de for den givne undervisning nødvendige specialpædagogiske forudsætninger.
Læreren skal desuden have gennemført en uddannelse på Danmarks Lærerhøjskole i den pågældende form for specialundervisning eller have gennemgået en tilsvarende uddannelse.

Foreligger der ikke særlig uddannelse inden for et undervisningsområde, eller opfylder den pågældende ikke de ovenfor nævnte almindelige uddannelseskrav, skal amtsrådet i hvert enkelt tilfælde forelægge spørgsmålet om den pågældendes godkendelse ved den amtskommunale specialundervisning eller ved privat etableret specialundervisning for direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v.

Personer med læsevanskeligheder

Følgende uddannelser vil i forhold til den givne undervisning være kvalificerende:

a) Godkendes af amtskommunen:
Tidligere uddannelser:
* lærere med speciallæreruddannelse fra Danmarks Lærerhøjskole
eller
* grundkursus A fra Københavns kommune/Københavns amtskommune
eller
* speciale C fra et seminarium
eller
* specialpædagogisk grundkursus fra Danmarks Lærerhøjskole

Nuværende uddannelser:
lærere med
* læsepædagogisk specialuddannelse til kompenserende specialundervisning, afholdt af undervisningsministeriet i samarbejde med f.eks. voksenpædagogiske centre
* afsluttet grunduddannelse inden for den audiologopædiske kandidatuddannelse
* speciallæreruddannelsen fra Danmarks Lærerhøjskole.

b) Forelægges direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v.:
* "autoriserede ordblindepædagoger", d.v.s. lærere uddannet af Landsforeningen for Ordblindesagen i Danmark
* lærere uddannet på Ordblindeinstituttet.

Personer med hørevanskeligheder

Generelt:
a) Godkendes af amtskommunen:
lærere med
* uddannelse som specialpædagog fra Danmarks Lærerhøjskole (tale/høreområdet)
* uddannelse som audiologopæd fra Københavns Universitet

b) Forelægges direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v.:
* pædagogisk personale fra specialskoler for døve samt personer med fuldt kendskab til mund-håndsystemet. De pågældende skal som minimum have gennemgået et kursus i voksenpædagogik, suppleret med kursus i specialpædagogik eller have gennemgået mund-hånd-system- tolkeuddannelsen.

Ansøgninger om godkendelse til undervisning i:
Håndalfabet
Mund-hånd-system
Tegndansk
Tegnsprog
skal i alle tilfælde forelægges direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v.: som under generelt pkt. b.

Personer med talevanskeligheder

a) Godkendes af amtskommunen:
* lærere med talepædagoguddannelse fra Danmarks Lærerhøjskole
* talepædagoger med autorisation fra Den almindelige Danske Lægeforening
* lærere med audiologopædisk eksamen fra Københavns Universitet.

b) Forelægges direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v.:
* fysioterapeuter og afspændingspædagoger

Personer med synsvanskeligheder
a) Godkendes af amtskommunen:
* lærere med blindepædagogisk uddannelse fra Danmarks Lærerhøjskole
* ADL/mobility-instruktører uddannet på Instituttet for Blinde og Svagtsynede i Hellerup kan godkendes til ADL-undervisning og mobilityundervisning for synshandicappede.
b) Forelægges direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v.:

* lærere med uddannelse fra Dansk Blindesamfund
* pædagogisk personale fra specialskoler for blinde og svagtsynede.

Ved godkendelse til emnerne ridning, svømning og dans henvises til det særlige efterfølgende afsnit om disse emner.

Personer med generelle indlæringsvanskelig-heder
a) Godkendes af amtskommunen:

* lærere med grundkursus B fra Danmarks Lærerhøjskole
* lærere med speciale C fra et seminarium
* lærere med speciallæreruddannelsen: "sammensatte indlæringsvanskeligheder", fra Danmarks Lærerhøjskole.

b) Forelægges direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v.:

* lærere med erfaring fra undervisning af personer med generelle indlæringsvanskeligheder.

Vedrørende emnerne ridning, svømning og dans henvises til det særlige efterfølgende afsnit om disse emner. Der kan ikke meddeles godkendelse alene til emnet ADL, idet betegnelsen - set i relation til en vurdering af lærerens faglige forudsætning - må anses for at være for bred. Godkendelsen skal derfor indeholde en nærmere præcisering af, hvilke discipliner den pågældende godkendes til.

Personer med bevægelsesvanskeligheder

Forelægges direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v.:
Ergoterapeuter, fysioterapeuter, afspændingspædagoger og andre, herunder pædagogisk personale fra specialskoler.

Kandidater fra Danmarks Højskole for Legemsøvelser i det omfang, der i kurset er indgået emner om undervisning af handicappede.

Personer med astma, allergi og bronchitis

a) Godkendes af amtskommunen:
* fysioterapeuter og afspændingspædagoger med fornøden specialpædagogisk uddannelse i det omfang, der i grunduddannelsen er indgået emner om undervisning af astma-, allergi- og bronchitislidende.

b) Forelægges direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v.:
* alle ansøgninger om godkendelse for personer med andre uddannelser forelægges.

Personer med psykiske vanskeligheder

Alle ansøgninger om godkendelse skal forelægges direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v.

Døv-blinde

Som for personer med psykiske vanskeligheder.

Dans, ridning og svømning
Emnerne kan tilrettelægges for:
personer med synsvanskeligheder,
personer med bevægelsesvanskeligheder,
personer med generelle indlæringsvanskeligheder.

Lærerne skal have:
1. faglige forudsætninger i de pågældende emner
2. en almen pædagogisk uddannelse
3. en specialpædagogisk uddannelse eller specialpædagogisk kursus (120 timers kursus for lærere, der skal undervise i specialundervisning),
samt
* for svømning have gennemgået et af direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v. godkendt kursus i handicapsvømning (med Halliwick-metoden) af mindst 48 timers varighed,
og
* for ridning have gennemgået Dansk Rideforbunds kursus I og II i Handicapridning.
Såfremt de nævnte krav er opfyldt kan godkendelse ske i amtskommunen. Alle øvrige ansøgninger forelægges direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v.

Forelæggelse for direktoratet

Hvor en ansøgning forelægges direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v., skal der foreligge en begrundet indstilling fra amtsrådet.

Tidligere godkendelser

For lærere, der af amtsrådet eller direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v. før 1. januar 1980 var godkendt til at varetage kompenserende specialundervisning efter lov om fritidsundervisning m.v. eller lov om specialundervisning for voksne, gælder det, at denne godkendelse har virkning uden fornyet ansøgning.

Dette gælder dog ikke midlertidige eller tidsbegrænsede godkendelser.

Normering af stillinger

Reglerne fastsættes ved udsendelse af særligt cirkulære. Oplysninger om gældende cirkulære kan fås ved henvendelse til undervisningsministeriets departement 2. afdeling.

Aflønningsforhold

For ikke-tjenestemandsansatte lærere fastsættes løn og andre ansættelsesvilkår af finansministeren. Lønningerne reguleres normalt pr. 1. april og 1. oktober, og undervisningsministeriet udsender cirkulære om lønninger.

Det samme er tilfældet for ledere af specialundervisning efter § 1, stk. 3, herunder ledere, der samtidig er ledere af fritidsundervisning for voksne. Reglerne for beregning af honoraret fastsættes af undervisningsministeren.

Befordringsgodtgørelse til ledere af privat etableret undervisning
Der skal efter regler, der fastsættes af undervisningsministeriet, ydes godtgørelse for befordringsudgifter ved lederes og pædagogiske medhjælperes tilsyn på undervisningsholdene. Godtgørelsen ydes efter de for statens tjenestemænd gældende regler. Der kan ikke ydes godtgørelse for udgifter til befordring mellem hjem/kontor - såfremt dette er placeret på privatadresse - og første/sidste undervisningssted.

Københavns kommune

Københavns kommune er ikke omfattet af reglerne vedrørende normering samt øvrige løn- og ansættelsesvilkår.

LOVBEKENDTGØRELSE
§ 7.
Til uddannelse af ledere og lærere inden for undervisning efter denne lov kan der ydes statstilskud efter regler der fastsættes af undervisningsministeren.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan oprette kurus til uddannelse af de i stk. 1 omhandlede ledere og lærere.
Stk. 3.
Der kan ydes særlig støtte til ledere og lærere i tilfælde, hvor deltagelse i uddannelseskursus vil påføre dem særlige indtægtstab eller særlig store udgifter.

BEKENDTGØRELSE

Uddannelseskurser

Direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v. etablerer i samarbejde med voksenpædagogiske centre særlige uddannelseskurser.

Disse kurser har til formål at give lærere mulighed for at kvalificere sig til undervisning af persongrupper, hvor der ikke findes en anden egentlig uddannelse.

Som eksempler på disse kurser kan nævnes:
- læsepædagogisk specialuddannelse,
- kursus i handicapsvømning (med Halliwick-metoden).

Enkeltstipendier

Direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v. kan efter ansøgning yde tilskud til enkeltpersoners deltagelse i kurser eller studiebesøg fortrinsvis i udlandet, når formålet med disse er videreuddannelse af de pågældende.
Ansøgningsskema kan rekvireres i direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v.

Særligt indtægtstab

Tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med kursusdeltagelse kan dækkes i et vist omfang. Det er dog et krav, at der er tale om kurser, der strækker sig over mindst 5 sammenhængende hverdage (inkl. lørdag).

Tilskuddet ydes i øvrigt efter de for ydelse af dagpenge gældende regler

LOVBEKENDTGØRELSE
BEKENDTGØRELSE
§ 14.
Klage over amtsrådets - i Frederiksberg kommune kommunalbestyrelsens - afgørelser kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for undervisningsministeriet.

SKOLESTYRELSESLOVEN:
§ 65.
Klage over afgørelser, der er truffet af de kommunale skolemyndigheder, kan, medmindre andet er fastsat ved eller i henhold til lov, inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for amtsrådet af de myndigheder, organisationer eller personer, som afgørelsen angår.
Stk. 2.
Klage over amtsrådets afgørelser, herunder afgørelser efter stk. 1., kan, medmindre andet er fastsat ved eller i henhold til lov, inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for undervisningsministeren af de myndigheder, organisationer eller personer, som afgørelsen angår.

Klagemulighed

Amtsrådets - i Frederiksberg kommune, kommunalbestyrelsens - afgørelser vedrørende specialundervisning for voksne kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for undervisningsministeriet, direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v. Det henstilles, at der ved afgørelser, der træffes i henhold til denne lov, gives oplysninger om klagemulighederne.
Afgørelser truffet af Københavns kommune kan ikke indbringes for undervisningsministeriet.

LOVBEKENDTGØRELSE
§ 8.
Loven træder i kraft den 1. januar 1980.

BEKENDTGØRELSE
§ 15.
Bekendtgørelsen træder i kraft 1. august 1983. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 434 af 22. oktober 1979 om specialundervisning for voksne.
Stk. 2.
Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde fravige bestemmelserne i bekendtgørelsen.

§ 2, i lov nr. 301 af 8. juni 1978 om specialundervisning for voksne er ophævet ved lov nr. 259 af 8. juni 1983 om ændring af lov om specialundervisning for voksne. Loven er optrykt i sin helhed ved lovbekendtgørelse nr. 319 af 4. juli 1983.

Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde fravige bestemmelserne i bekendtgørelsen. Der skal i sådanne tilfælde foreligge en begrundet ansøgning.

Bilag 1

Udvalgets kommissorium:

Det er udvalgets opgave at revidere og ajourføre den i 1981 udsendte vejledning om specialundervisning for voksne efter lov nr. 301 af 8. juni 1978 om specialundervisning for voksne på baggrund af de lovændringer, der er foretaget siden, og på baggrund af de erfaringer af pædagogisk/administrativ karakter, der er indhøstet siden 1981.

Det er endvidere udvalgets opgave at fastsætte uddannelseskrav til ledere og lærere ved specialundervisningen for voksne, der etableres i henhold til lov om specialundervisning for voksne, samt at give vejledende retningslinier for brugere af loven (offentlig myndighed, handicappede og deres pårørende m.fl.).

Bilag 2

Udvalget, der har udarbejdet udkast til vejledningen, har haft følgende sammensætning:

Undervisningskonsulent Benjamin Blomgren, - Undervisningsministeriet
Fuldmægtig Ida Juhl Thorup, - Undervisningsministeriet
Afdelingsleder Kurt Habekost, - Undervisningsministeriet
Amtskonsulent Kurt Willif, - Undervisningsministeriet
Amtskonsulent Leif Nielsen, - Undervisningsministeriet
Afspændingspædagog, cand.scient Anni Fog, - Undervisningsministeriet
Undervisningsleder Gert Østergaard Rasmussen, - Undervisningsministeriet
Overassistent Vibeke Jensby, - Undervisningsministeriet
Assistent Irene Koch, - Undervisningsministeriet
Sekretær Pernille Bahnson, - Amtsrådsforeningen i Danmark
Pædagogisk konsulent Niels-Anton Svendsen, - Københavns kommune
Amtsskolepsykolog Knud Hjorth, - Amtsskolepsykologernes Samråd
Ledende skolepsykolog Heinrich Fritzel, - Frederiksberg kommune
Karen Marie Pedersen, - De samvirkende Invalideorganisationer
Oluf Lauth, - De samvirkende Invalideorganisationer
Konsulent Birgit Radmer, - Dansk Folkeoplysnings Samråd
Aage Hansen, - Dansk Folkeoplysnings Samråd
Undervisningsinspektør Viggo Kaas, - Samrådet af amtskonsulenter
Aage Lindblom, - Landsforeningen for Ordblindesagen